Hjem Hunderacer Videnskab Andre emner Eksperthjørnet Om

NYHED: Nedsatte priser på hundeartikler hos Proshop.dk

(reklame)

Pitbull-terrier

Pitbull-terrier

Har du et billede af en pitbull terrier? Vis det på Hundetips.dk - Send mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

I 1800-tallet fremavlede man pitbull terrieren ved at krydse bulldogs med terriere. Det gav en blanding mellem terrierens hurtighed og bulldoggens råstyrke.

 

Temperament

Da den oprindeligt blev avlet som kamphund, betragter mange pitbull terrieren som en farlig hund. Fx fremgår det i en bog om hunderacer, at "med disciplinfra hvalpestadiet er de fleste kærlige selskabshunde med den sædvanlige advarsel om, at de angriber andre hunde uden nævneværdig provokation." (Aschehoughs Bog om Hunde,2006).

 

Ved at sammenligne med andre kilder ser det ud til, at det er enighed om denne lidt aggressive tendens. Fx fremgår det i et andet værk, at dens "medfødte aggressivitet" kan bryde ud, hvis denikke socialiseres og trænes rigtigt (Den Store Bog Om Hunde, Juliette Cunliffe, 2007). Men denne aggressivitet er normalt ikke rettet mod mennesker.

 

På Pitbull-siden Pitbulls On The Web finder man længere beskrivelse af hundens temperament samt en liste med ti forhold, man bør være særligt opmærksom på. I DK er listen ikkerelevant, da racen er ulovlig. Her kommer de første af "de ti bud for pitbull-ejere" alligevel i en dansk (løs) oversættelse:

 

1) Tro ikke, at den aldrig kan finde på at slås

2) Den skal holdes et sikkert sted, når den ikke observeres af ejeren (lad den ikke slippe ud, når du er på arbejde eller lignende)

3) Lad den aldrig være alene sammen med en anden hund (uden opsyn)

4) Sørg for, at den løbende bliver socialiseret med alle mennesketyper

5) Lad den ikke gå uden snor offentligt.

6) Lad den ikke rende rundt frit i dit nabolag (dette råd er allerede nævnt i nr. 5)

Læs mere: (http://www.pitbullsontheweb.com/)

 

Ellers beskrives den som en stærk og modig race, som besidder gode egenskaber som vagthund.

 

Størrelse og udseende

Med racens korte pels er en hundetrimmer overflødig. Pelsen kan have mange forskellige farver, ofte ses fx blandinger sombrun/sort/grå og hvid. Racen kan også have én farve. Med sin korte pels kræver pitbull terriere ikke ret meget pelspleje. De vejer normalt mellem 14 og 36 kilo. Skulderhøjden er normalt fra 46- 56 cm. Hannerne er lidt større end hunnerne.

 

Levetid

Kan leve i 12 - 14 år.

 

Træning

Det kræver - ifølge de fleste bøger om pitbull terrieren - en del tid og tålmodighed at træne en pitbull terrier.

 

Ulovlig hunderace

Denne beskrivelse ville ikke være fuldkommen uden den vigtige gentagelse af, at racen er ulovlig i Danmark (pr. 1. juli 2010). Af samme grund vil du ikke kunne finde links til pitbulls til salg her på siden.Loven omfatter 13 hunderacer. 

 

Kilder:

Aschehoughs Bog om Hunde, 2006

Den Store Bog Om Hunde, Juliette Cunliffe, 2007

 

Har du et billede af en pitbull terrier? Vis det på Hundetips.dk - Send mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

hundeartikler petlux


© Hundetips.dk