Ifølge bladet Hunden kendes denne races temperament og egenskaber ved tillægsordene aktiv, kærlig, intelligent, kontaktsøgende og nysgerrig. Man kan med andre ord ikke ønske meget mere af en familiehund. Men tages den med på jagt, vil den også udvise stor interesse for vildt, ligesom den har en særlig evne til at apportere for jægeren.
Pelspleje
Man må påregne børstninger flere gange om ugen, når man har en Nova. Den har en relativt tyk dobbeltpels, som gennem avlen har være ønskelig, idet hunden skulle kunne tåle det iskolde vand på jagten på vandfugle.
Træning
Ifølge Nova-eksperter er der tale om en hund med et blødt sind, hvorfor moderne træning med positive metoder er at foretrække. (Se evt. menu-punktet "Hundetræning" for mere viden).
Som med alle racer er det vigtigt at være konsekvent i sin træning. Man bør med andre ord opstille nogle regler og sørge for, at de gælder til alle tider.
Vidste du...
At Lars Løkke Rasmussen har en Nova scotia. Den hedder Bella, og i september 2009 lagde Løkke nogle fotos ud på Facebook.
Kilder:
Dansk Kennel Klub HUNDEN
Nr. 3 - marts,
2008
Fotos: Facebook og Kommunikationsforum
www.toller-klub.dk