Min hvalp er for vild! Se svaret fra en hundeekspert

Spørgsmål:

Hej Hundetips.   Vi har lige fået en lille Bichon frisé, han er 9 uger gammel. Men han er helt ustyrlig, han bliver luftet flere gange om dagen og når vi kan se tegn til, at han skal lave noget. Han laver ikke noget ude selvom vi har været ude i langtid
men så gør han det når vi kommer ind, hvad skal vi gøre?

Han er begyndt at snappe efter vores ansigt når vi f.eks leger med ham, hvilket vi aldrig har prøvet med nogen af de andre hunde vi har haft. Hvorfor gør han det?

Han vil ikke høre efter når der bliver sagt nej til noget han ikke må, så gør han det bare igen og igen, det virker lidt som om han provokerer? Mvh den forvirrede hundeejer.

Artiklen herunder besvarer også spørgsmålet "hvordan gør man hund renlig?".

Af Mette Fonsø, uddannet hundeinstruktør i PAFF og stud.cand.psyk

Den adfærd, du beskriver, er normal for hvalpe i den alder. Han er 9 uger, og lige flyttet ”hjemmefra”, hvilket i sig selv er en stressfaktor, som kan skabe den beskrevne ustyrlighed.

Hvalpens nervesystem er umodent, så derfor har han ikke kontrol over sin blære. En god tommelfingerregel er, at den skal tisse hver anden til tredje time; også når han ikke viser tegn på at skulle af med noget. Mange oplever, at hvalpen tisser indendørs, selvom den lige har været ude. Det skyldes tit, at hvalpen ikke slapper af, når den luftes. På turene er alt jo spændende, og først når den atter er hjemme, bliver den fysisk i stand til at give efter for tissetrangen. I bør gå det samme sted hen, hver gang han skal af med noget, så dette sted bliver ligeså velkendt for ham, som jeres hjem. Det skal være et sted med få distraktorer, I skal forholde jer roligt og ikke opmuntre til aktiviteter og leg. Når han tisser, ros ham da, og gå væk fra stedet, så situationen kun forbindes med dette. Hundehvalpen vokser oftest også fra denne adfærd, når det fysiologiske system modnes.

Hvalpen snapper efter jer for at komme i kontakt med jer, og det er jo positivt. Nu handler det for jer om at ændre måden, I er sammen på. Du skriver, I leger med ham, og det er fint, men undgå vilde tumlelege eller leg, der handler om at jagte hænder eller legetøj. Han bliver opkørt og forbinder jer med de vilde aktiviteter, som han havde med sine kuldsøskende. Hvalpen kan da blive som et overtræt barn, der ikke selv kan falde til ro. Husk, at I må være de rolige "forældre".

Snapperi undgås bedst ved forebyggelse. Hav et stykke legetøj, et ben eller nogle godbidder klar, som I giver ham, inden han når at snappe. Beløn ham ikke, hvis han allerede har snappet jer, da det forstærker adfærden. Når han snapper jer, kan I udbryde et hvin og afbryde kontakten ved at vende ryggen til ham. Bliver han mere opkørt af hvinet, fjerner i jer blot og ignorerer ham.

I det øjeblik han stopper den vilde adfærd, tilbyder I atter en rolig aktivitet, f.eks. et ben han kan bruge tænderne på, eller at lede efter godbidder fordelt rummet. Hjælp ham med at "finde" dem, så han ser jer som en ressource.

Til det sidste spørgsmål kan jeg med sikkerhed sige, at hvalpen ikke provokerer jer, sådan som vi mennesker opfatter begrebet. At reagere på et "nej" handler om, at hvalpen skal lære hvad "nej" betyder. Når hunde gør noget igen og igen, skyldes det, at de faktisk får noget ud af adfærden, og her gælder også, at negativ opmærksomhed er bedre end ingen. Når han gør noget, han ikke må, gælder det samme, som når han snapper. Afled ham ved at tilbyde en anden aktivitet, der er uforenelig med det, I ikke ønsker. Bider han f.eks. i jeres sko, så fjern dem og giv ham noget legetøj i stedet. Forestil jer, hvad I gerne vil have han gør, og vis ham vejen frem, f.eks. med godbidder.

Vil I gerne have, at "nej" faktisk virker, er I nødt til at lære ham signalet. Prøv følgende: Sæt dig med ham og hold en godbid i flad hånd frem for dig. Når han vil tage den, lukker du hånden og siger "nej" én gang. Ignorer forsøg på at kradse og bide godbidden frem og hold hånden stille. Når han stopper og evt. ser på dig, åbner du hånden med et "”ja" og giver ham godbidden. Gentag indtil han ikke længere forsøger at få godbidden frem, men afventer at du åbner hånden. Gradvist kan du holde din hånd åben, og også begynde at placere en godbid på gulvet, som han skal afvente et "ja" til. Forsøger han at tage den, stopper du det ved at bremse ham fysisk og lukke hånden om godbidden, indtil han atter er i ro. "Nej"-signalet øves gradvist i en række situationer, hvor han først får et "ja" og belønning, idet han ser afventende på dig. Husk, at det du siger nej til, indimellem også skal blive til en tilladelse, et "ja". Så sikrer du, at han holder fokus på dig, og at "nej" bliver et signal, det kan betale sig for ham at holde øje med, fordi det nogle gange også udløser "ja".