1. præmie i lydighed + 1. præmie i apportering. Vejen og Askov/Malt jagtforening den 28. maj 2014

Træningen foregår ved, at jeg starter med en snor på og roser højlydt og med godbidder, når den kommer med apporten. De allerførste par gange er det nødvendigt at trække lidt i snoren for at få den til at komme med apporten. Men det skal være roligt, så det ikke virker som straf. Masser af ros og godbid, når den kommer hen med den.
SE VIDEO NEDERST PÅ SIDEN
Husk, at du ikke skal rose, hvis den smider apporten, før den er kommet helt hen til dig med den. Det kan også være nødvendigt at lære den at holde apporten noget tid.
- Træn ikke for lang tid ad gangen, 10 gentagelser er rigeligt. Hold pause, så hunden ikke mister interessen for denne øvelse, som kan være rigtig sjov for mange hunde.
- Hvis hunden ikke kommer helt hen til dig, skal du ikke gå hen til den. Gå hellere væk, gerne hurtigt (se video nedenfor). Og lær den, at der kun er ros, når den gør det rigtigt.
- Nogle tror, at man skal smøre apporten ind i nogen vellugtende, så hunden får interesse for den. Lær hellere hunden, at der kommer et positivt resultat, når den gør det rigtige.
- Nogle påstår, at en træbuk kan få hunden til at bide i emnet. Sludder, jeg har eksempelvis mødt en jæger, som har brugt den samme træbuk på flere forskellige hunde over 30 år - uden at den er gået i stykker!
Jeg har også brugt en klikker. Kort fortalt bruger jeg klikkeren sådan her: De første par gange klikker jeg én gang og giver den en godbid. Gentager ca. 10 gange. Herefter har jeg altid klikkeren på mig og er klar til at klikke og give godbid i alle mulige situation. Fx kan jeg pludseligt klikke og give godbid, mens jeg laver havearbejde eller lufter hunden. Gentag hver dag i en uges tid.
Du kan også klikke og belønne med alt mulig andet, fx gåture eller ved fordring. Det er vigtigt, at klikket kommer
før hunden ved, at der kommer belønning. Det er derfor en stor fejl fx at tage hånden ned i lommen efter godbid og derefter klikke. Det ville også være en fejl, hvis man tog jakken på og fandt snoren frem og derefter klikkede. For så er det ikke så meget klikket, der forbindes med belønning, men alt det andet.
Herefter bruges klikkeren sammen med apporteringstræningen, fx når den kommer med apporten. Klik først, når den har afleveret.
HVIS du vil vide mere, så smid en kommentar nederst på denne side eller send mig en mail (info snabel-a hundetips.dk).
En del af min træning op til konkurrencen kan ses gratis lige her:

Hundetips på Youtube
Emner: Hundetræning
© Hundetips.dk