Hjem Hunderacer Videnskab Andre emner Eksperthjørnet Hundehoteller Om

Hunderacer - Beskrivelser - Billeder - Temperament

Listen med hunderacer

Find rundt med de ti typer

Hunderacernes temperament

Store eller små hunderacer

Racer og sundhed

Liste med hunderacer

Afghansk Mynde

Alaskan Malamute

Amerikansk Bulldog

Amerikansk Cocker Spaniel Amstaff - American Staffordshire Terriere Basset Artesien Normand Bassethunde

Garmin Alpha 100 T5-mini GPS Hundehalsbånd

Pris: 5.299 kr.


class="cat-list-row1" > Beagle Berner Sennen hunde Bichon Frisé Blodhund Border Collie Boston Terrier Boxer Breton Broholmer Bull Terrier Cairn Terrier Cavalier King Charles Spaniel Chihuahua Chinese Crested Powder Puff Cocker Spaniel Collie - Langhåret Dalmatiner Dansk Svensk Gårdhund Dobermann Dogue de Bordeaux Engelsk bulldog Engelsk setter Engelsk Springer Spaniel English Toy Terrier Flatcoated Retriever Fransk Bulldog Gadekryds Gammel dansk hønsehund Golden Retriever Grand Danois Gravhunde Groenendal Hovawart Hvid Schæfer Irsk setter Jack Russell Terrier Kleiner Münsterländer Kleinspitz Kontinental Landseer Korthåret hønsehund - Billede Labrador retriever Lhasa Apso Löwchen Malinois Malteser Mastiff Norsk Elghund Nova Scotia Tolling Retriever Papillon Pitbull-terrier Puddelhunde Rhodesian Ridgeback Rottweiler Ruhåret foxterrier Ruhåret hønsehund Samojede Sankt Bernhardshund Schæfer Shetland Sheepdog (Sheltie) Shiba Tornjak Vizsla Weimaraner West highland white terrier Whippet Yorkshire Terrier

Find rundt med de ti typer

Det er meget nemmere at vælge hunderace, når man kender til de ti hovedgrupper. Hos Dansk Kennel Klub er hunderacerne delt op i ti grupper:

1 – Hyrde og Kvæghunde (fx Collie, Shetland Sheepdog, Australian Shepherd og Hollandsk Hyrdehund)

2 – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde (fx Berner Sennen, Boxer og Broholmer)

3 – Terriere (fx Cairn Terrier, Jack Russel og Airedale Terrier)

4 – Gravhunde (ruhåret, langhåret, korthåret)

5 – Spidshunde (fx Karelsk Bjørnehund, Norsk Elghund, Jämthund)

6 – Drivende jagthunde og schweisshunde (fx Beagle, Basset Hound, Odderhund)

7 – Stående jagthunde (fx Pointer, Setter, Hønsehunde)

8 – Apporterende jagthunde (fx Golden Retriever, Labrador, Spansk Vandhund)

9 – Selskabshunde (fx Chihuahua, Fransk Bulldog, Malteser, Mops)

10 – Mynder (fx Afghansk Mynde, Greyhound, Saluki)

Hunderacernes temperament

Vælg en hund med det rigtige temperament
Det kan være en god idé at begynde med at se på de ti grupper ovenfor. Der er forskel på, hvad de er avlet til, og dermed hvordan de opfører sig, og hvilke behov de forskellige hunderacer har.

Det rigtige temperament afhænger af, hvem du selv er. Et aktivt ude-menneske kan med fordel vælge en hund, som elsker at arbejde udenfor flere gange om dagen. De fleste bør regne med, at alle hunderacer kræver en eller anden form for aktivering og stimulation.

Men der er forskelle. Lad os fx tage de hunderacer, som hører til i kategorien "jagthunde". Fælles for dem alle er, at de blev avlet til det aktive liv samme med jægeren. Derfor giver det ikke mening at købe en jagthunderace, hvis man ikke er indstillet på at bruge en times tid om dagen på aktivering. Det kan fx være cykling, hundetræning, jagt, friture uden snor osv.

Hvordan får man viden om en hunderaces temperament?

For alle hunderacer gælder det, at der er lavet en racestandard. Du finder den ved at google din hunderace + "racestandard pdf". Det er det bedste sted at begynde. Herefter kan man gå til bøgerne og til de hundeejere, som har erfaring med den hunderace, som man interesserer dig for. Men der er selvfølgeligt store variationer hundene imellem.

De fleste vil også hævde, at en han opfører sig anderledes end en tæve. Der er meget enighed om, at tæven er lidt nemmere at lydighedstræne. Men på den anden side siger mange tæveejere også, at de ændrer adfærd gennem året, bl.a. pga. løbetiden. En kendt svensk jagthundetræner har således udtalt:

"Med en han har du den samme hund med på jagt hele året."

Uanset hvad man vælger, er der således forskel, hvilket man også skal medregne, når man udvælger blandt hunderacer.

Temperament

Temperamentet er det vigtigste at undersøge, når man vil have en hund ind i huset. Selvfølgelig betyder udseendet, størrelsen og pelsplejen også noget. Men ser man lidt længere ud i horisonten, så er hunderacers forskellige temperamenter det mest afgørende for, om tiden sammen med hunden bliver vellykket.

Når jeg skal vurdere en races temperament, undersøger jeg tre ting:

• 1) Masser af litteratur om racen (herunder også racestandarden).
• 2) Specialklubberne for racer.
• 3) Mødet med hunden ude i virkeligheden (fx til hundetræning eller hos en kennel). Punkt 3) handler om at undersøge hundene, når de er sammen med artsfæller og mennesker.

Store eller små hunderacer

Der er langt flere fordele ved små hunderacer - eller mellemstore. Jeg har lavet en liste med fordele her.

Små hunderacer

• Kort fortalt er små hunderacer lidt sundere.
• De lever længere.
• De får ikke så ofte ledproblemer som de store.

Ud over dette så er de meget nemmere at transportere, de spiser ikke så meget, og pelsplejen er nemmere. Selv har jeg en stor (golden/collie) og en mellemstor (breton), og indtil videre er den store nemmere, fordi den er ældre og mere lydig. Men når jeg slipper hundene løs, ser jeg en væsentlig forskel, når vi møder andre mennesker: De bliver ikke bange for den mellemstore hund.

Racer og sundhed

Ifølge dyrlægen Jennifer Coates fra petMD.com er der forskelle på hunderacernes sundhed. Det gælder fx livslængde og tendens til sygdom som fx hoftedysplasi.

"Efter min erfaring er hunderacer, som er blevet avlet til at udføre et stykke arbejde, sundere."

(oversat efter PetMD.com)

Ifølge dyrlægen er der en logisk forklaring. Når man avler med fokus på funktioner, vil man selektere således, at fysiske svagheder udgår af avlen. Dette er ikke så vigtigt for dem, som udelukkende avler til udstillinger, hvor man ser mere på udseendet.

I denne sammenhæng nævner dyrlægen en række racer, som er kendt for at være sundere. Det gælder fx Chihuahua, Korthåret Hønsehund, Border Collie og Fox Hound samt en hundetype, som slet ikke findes i racekategorierne, nemlig blandingsracerne. De blandede er ifølge dyrlægen sundere end racehunde. Der er nyere studier, som viser, at de sjældnere rammes af en række genetisk betingede sygdomme. Det gælder visse hjertelidelser og problemer med leddene.

Skal man så vælge racehund eller blanding?

Det ville være forkert at hævde, at racehunde bare generelt set er usunde. Det handler snarere om at finde ansvarlige og professionelle opdrættere, som har forstand på den hunderace, de arbejder med. Det gælder om at undgå at videreføre genetiske sygdomme. Og på dette område er nogle opdrættere af racehunde meget grundige, fx når der tale som hoftedysplasi. Desuden kan man med fordele undersøge, hvilke hunderacer der har særlig tendens til sygdom og kortere levealder. Hvad dette angår, er der ingen tvivl om, at du kan reducere risikoen ved at vælge den "rigtige" hunderacer.

Kan man få en allergivenlig hunderace? Nogle hunderacer fælder mindre end andre. Og nogle har en finere pels, som ikke generer luftvejene så meget. Blandt de allergivenlige finder man fx Yorkshire Terrier, West Highland White Terrier, Bichon Frisé, Cairn Terrier og mange andre. Se evt. en længere liste på dogbreedinfo.com/allergy.htm, som skriver nogle gode artikler om hunderacer og andre relaterede emner.

Hvilke kilder skal man vælge?

Der er rigtig mange sider om hunderacer. Derfor kan det være meget svært at vurdere, hvilke sider man kan stole på. Én af de meget pålidelige kilder er Dansk Kennel Klub. Se deres side om hunderacer og racestandarder her. Som antydet ovenfor er det én af de mere pålidelige kilder.

Som du kan se hos Dansk Kennel Klub, er hundene delt op i kategorier. Jeg har selv haft meget glæde at at søge info om en specifik hunderace-kategori. Det giver nemlig mulighed for at finde nogle specialister, som ved rigtig med om en bestemt type racehund. Eksempelvis har Danmarks Jægerforbund udarbejdet en rigtig nyttig liste med jagthunde. Den viser links til specifikke racers specialklubber. Sådanne specialklubber er efter min vurdering det bedste sted at søge info om hunderacer. Listen kan ses her: specialklubber for hunderacer (jagthunde).

Her på Hundetips.dk er artiklerne om racehunde skrevet med kildekritisk udvælgelse af litteratur og websites.

Videoer

Hvis du foretrækker at lære om racehunde gennem video, så kan jeg anbefale "101 Dogs" på Animal Planet. De har lagt deres videoer ud på Youtube. Her er et eksempel med den ruhårede hønsehund:

Når du har valgt en hvalp

Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at hunden får lov at sove ved siden af sine nyere ejere i begyndelsen. Den kan fx ligge i kurven ved siden af sengen. Senere kan den lære at sove uden for soveværelset, hvis man foretrækker det. Ud over foder og hundekurv bør man købe diverse bideting til hunde samt en børste, som passer til racen. Lad ikke børnene være alene med hunden. Sørg for, at den kan komme ud så ofte som muligt. På denne måde kan den bedre lære at rengøre sig udenfor. Man kan læse flere gode råd om hundehvalpe hos Dyrenes Beskyttelse her.

Vær tålmodig. Min Breton kom i huset som to mdr. gammel hvalp og blev renlig omkring fjerde måned. Det er mange ugers ventetid, men husk på, at den bliver 100 % renlig en dag. Min blandingshund på snart otte år rengør sig kun uden for grunden, og på gåture gør den det aldrig på fortove eller skovstier. Altid langt væk fra de steder, hvor mennesker færdes. Det er resultatet af faste lufteture på nogenlunde faste tidspunkter.

Træning af hunden

Der findes gode muligheder for hundetræning hos DCH, Dansk Kennel Klub, de lokale jagtklubber og hos private, der tilbyder træning. Uanset hvad man vælger er det klogt at sætte sig ind i hunderacens særlige egenskaber. Blandt de forskellige hunderacer findes der forskellige måder at træne på. De har forskellige egenskaber og med lidt grundlæggende viden om racen kommer man længere i træningen og undgår misforståelser mellem hund og ejer. Som antydet længere oppe anbefaler jeg, at man kender til de ti forskellige kategorier af hunderacer. Herefter kan man sætte sig ind i, hvordan den specifikke race bør trænes. Til den grundlæggende træning, fx hvalpesocialisering og grundlæggende lydighed, kan man roligt bruge klubber, som træner alle racer. Men senere kan det være en rigtig god idé at træne i specialklubber, dvs. klubber, som træner en bestemt hunderace.

Jagthunde - Racer

Man kan dele jagthunderacerne op i tre typer:

1) Stående

2) Stødende

3) Apporterende

DE STÅENDE HUNDERACER finder fuglene og tager stand for dem. Det betyder, at de står stille foran fuglen og "peger" mod den, herefter skal hunden skræmme fuglen op, således at jægeren kan skyde den. Det er meningen at de stående hunderacer skal finde vildtet, tage stand og efter skuddet apportere det. Da de tager stand, må de gerne søge langt væk fra jægeren. Blandt racerne ser man typisk hønsehundene (ruhåret, langhåret og korthåret). Man ser også racehunde som breton (fransk hunderace) og pointer.

DE STØDENDE HUNDERACER søger efter vildtet i kortere afstand til jægeren. De skræmmer fuglene op med det samme, hvorfor det korte søg er at foretrække. Racerne er fx cocker spaniel og ft spaniel. Disse racer kan også lære at apportere.

DE APPORTERENDE HUNDERACER er særligt avlet til at arbejde efter skuddet. De vil typisk være meget anvendelige på andejagt, hvor det nogle gange kan være vanskeigt at finde det nedskudte vildt. De har en formidabel evne til at finde vildtet og bringe det tilbage til deres ejer, også når vildet ligger i en sø eller å. De er normalt bedre til apporteringen end de to andre kategorier. Racer er fx labrador, flatcoated retriever og golden retriever.

DE GRAVSØGENDE HUNDE kunne godt være i en kategori for sig. Gravhunde og terriere kan søge ned i rævens grav og få den ud til skud. Men de kan også bruges på drivjagter, hvor de finder vildt og presser det ud til skytterne. Hunderacerne er her - som nævnt - gravhunde, og desuden racer som fx tysk jagtterrier og Jack Russel Terrier.

Se også artiklen Den klogeste hunderace

Historien

Allerede i jægerstenalderen havde mennesker hunde ved deres side. Man ved fra oldtidsfund, at mange af dem har været på størrelse med grønlandske slædehunde.



Kilder:
The royal canin dog encyclopedia, Aniwa Publishing 2002
Aschehougs bog om hunde, Aschehoug 2007
Se mere specifikke kilder i hver artikel.
Nationalmuseet

© Hundetips.dk