Hjem Hunderacer Videnskab Andre emner Eksperthjørnet Om

NYHED: Nedsatte priser på hundeartikler hos Proshop.dk

(reklame)

Hvilken slags litteratur foretrækker din hund?

De indtager en central plads i H.C. Andersens eventyr Fyrtøjet. De er med i Dantes guddommelige komedie. Og én af dem er med i slutningen af det græske drama Odysseen. Blot for at nævne et par kendte eksempler på finere litteratur, som har hunde med i persongalleriet.

Lad os se lidt nærmere på det.

I Fyrtøjet er hundene med, fordi de på én og samme tid kan virke uhyggelige og alligevel, som det skal vise sig, særdeles hjælpsomme, ja, faktisk bruger de deres styrke og frygtindgydende egenskaber til at hjælpe vores hovedperson til sidst, om han så skal betragtes som helt eller ej. Hundene er noget af det, som alle kan huske ved historien.

I Homers Odysseen rejser helten, Odysseus, fra Troja til til Ithaka for at komme hjem til sin elskede hustru, der ombejles af mænd, som har overtaget deres hus. Odysseus har ikke været hjemme i tyve år, og for ikke at blive genkendt af de mænd, som hærger i huset, forklæder han sig. Ingen kan genkende ham.

Og dog! Hans trofaste hund, Argos, genkender ham med det samme. Den ligger gammel og træt, og begynder at logre af glæde, da den ser Odysseus, dog uden at kunne rejse sig. Da Odysseus ikke vil have nogen til at opdage, hvem han er, går han forbi hunden uden at hilse på den. Herefter dør den trofaste Argos. Hunden er villig til at vente for evigt på sin herre. Den viser sig at være mindst lige så loyal som heltens menneskelige venner. Men uden ejerens opmærksomhed kan den ikke leve.

Blichers hund

Og så bliver det svært ikke at vende tilbage til den nordiske verden og nævne Steen Steensen Blicher. I den kendte novelle Hosekræmmeren nævner fortælleren sin jagthund i begyndelsen. Han går først rundt på heden og reflekterer over livet og kommer derefter på besøg hos Hosekræmmeren, hvis datter viser stor venlighed mod hunden:

"Hun nikkede venligt, kastede et flygtigt blik hen under bordet, gik ud, og kom snart igen med et fad mælk og brød, hvilket hun satte på gulvet med de ord: „Deres hund kan måske også trænge til noget.“ Jeg takkede for hen des opmærksomhed; men denne var ganske henvendt til den store hund, hvis grådighed snart gjorde tomt fad, og som nu på sin vis takkede giverinden ved at stryge sig ind til hende; og da hun lidt ængstelig løftede armen i vejret, misforstod ·Chasseur denne bevægelse, gjorde ·adroit, og trængte den skrigende pige baglæns hen mod alkoven – jeg kaldte hun den af, og udtydede hende hans gode mening. – "

Blicher var jæger og elskede at gå rundt på heden med sin hund, en gammel dansk hønsehund, altså den race, som Poul Thomsen gjorde kendt i programmet Dus med dyrene.

Hvis du vil synge salmer sammen med hunden, er Peter Fabers Sikken voldsom trængsel og alarm fra 1848 et godt valg. Det er den salme, som nævner, at hunden også skal mærke, at det er jul, jul, jul, jul... Men om man skal give den det sul, som kommer fra bordet, vil jeg lade en dyrlæge afgøre. I hvert fald bør de ikke få for meget.

Da hundene har været menneskets trofaste ledsagere i langt over 10.000 år, er det ikke så underligt, at de får roller i litteraturens verden.

Andre kendte hunde i litteraturen:
Arthur Conan Doyle: "The Hound of the Baskervilles"(1901-2)
Eric Knight: "Lassie" (1938)
Dodie Smith: "101 Dalmatians" (1956)
J.M. Barrie: "Peter Pan" (1904, den første Peter Pan-bog)
Kaj Munk: "Liv og glade dage" (1936)

hundeartikler petlux


© Hundetips.dk