Er du parat til at blive hundeejer?

Af Mette Fonsø, uddannet hundeinstruktør i PAFF og stud.cand.psyk

Du er godt på vej som succesfuld hundeejer, hvis du allerede i overvejelsesfasen sætter dig ind i, hvad det indebærer at have hund. Artiklen her kommer med gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, inden du vælger det nye familiemedlem. Artiklen kan også læses af dem, der allerede har hund og kan bruge inspiration til at se forholdet til hunden på en ny måde.

Hvorfor vil du have hund? Hvilken rolle hunden skal spille i dit liv og lige så vigtigt: Hvilket liv du kan tilbyde hunden? Har du ambitioner om f.eks. lydighed, skal du vælge en race, der egner sig til det. Vil du ”bare” gerne vil have hund, fordi det er rart med en følgesvend på gåturene, bør du undgå racer, der er avlet til et højt aktivitetsniveau eller et bestemt stykke arbejde. Lad f.eks. være med at anskaffe dig en udpræget jagthunderace, hvis du ikke som minimum interesserer dig for at gå spor eller arbejde med apportering fra land eller vand. Se evt. Hundetips.dk's liste med hunderacer.

aktivitet til hunde

Hunde, der ikke får lov til at udføre det arbejde, de er avlet til, udvikler ofte problemadfærd, fordi de forsøger at få deres behov dækket på egen hånd. Det kan være manglende lyst til at følges med ejeren på turene, fordi ejeren ikke tilbyder muligheden for, at hunden kan gå spor eller apportere. Hunden bliver fejlagtigt stemplet som ”ulydig”, men i virkeligheden er det ejeren, der ikke har været lydhør over for racens typiske behov.

Lån bøger om de forskellige racer og besøg udstillinger. Vær ikke bange for at spørge til racen; de fleste udstillere er glade for interessen. Besøg også opdrættere, da de er eksperter i deres race og kan hjælpe dig med at afklare, om racen er noget for dig. Visse trænere og adfærdsbehandlere tilbyder specifik hjælp til førstegangskøbere, der er i tvivl om, hvilken race der egner sig bedst for netop dem og kan rådgive dig om alle aspekter vedrørende køb af hund.

Er I en familie, bør alle være enige om anskaffelsen. Det er ikke fair over for hverken hund eller familie, at det nye familiemedlem er uønsket. Uenighed kan skabe følelsesmæssige problematikker for alle involverede parter og føre til mistrivsel hos familie såvel som hund.

Hvordan ser din hverdag ud? Hunde er, ligesom mennesker, sociale og behøver daglig kontakt og meningsfuldt samvær med deres mennesker og udvalgte hundevenner for at trives. De fleste hunde skal lære at være alene hjemme, og 8-10 timers daglig alene-hjemme-tid er unaturligt for hunden og ofte årsag til adfærdsproblemer. En undersøgelse (Reinhardt, Scholz: Stress in Dogs, 2007) viser, at hundens stressniveau stiger væsentligt, når den er alene mere end 6 timer dagligt. Overvej, om dit arbejdsliv betyder, at hunden skal være meget alene. I så fald bør du vente med at få hund.

Tænk på, at du hver morgen skal afsætte tid til at beskæftige hunden, inden du forlader den. En træt hund har mindre risiko for at udvikle alene-hjemme problemer, end den hund der kun har fået 10 minutters luftetur rundt i kvarteret. Minimum en halv times beskæftigelse, hvor hunden får mulighed for at snuse, løbe frit eller lede efter godbidder, bør du give hunden, inden du forlader den. Når du kommer hjem fra arbejde, så tænk på, at selvom du er træt, er det netop nu, hunden har allermest brug for dit nærvær og for aktivitet.

Har du råd? Køb af hund er et engangsbeløb, men resten af hundens liv må du have luft i økonomien til hundens daglige fornødenheder som foder og udstyr, til årlige udgifter som vaccination og sundhedstjek og til uventede udgifter, når hunden får akut brug for dyrlægehjælp.

Det er lovpligtigt at ansvarsforsikre sin hund, og derudover er det godt at tegne en hundesygeforsikring, som dækker en del af dyrlægeregningen ved eksempelvis tilskadekomst. Et brækket ben koster dig let 15.000 kr. at få behandlet, hvis ikke du har tegnet en forsikring. Bemærk, at forsikringen skal tegnes inden hunden bliver syg eller kommer til skade, og inden hunden når en bestemt alder. Det er ulykkeligt for hund såvel ejer at måtte aflive, fordi man ikke har råd til dyrlægebehandling.

Stor eller lille hund? Lejlighed eller hus? En stor hund kan godt trives i en lejlighed, hvis den beskæftiges korrekt, men aktive racer med et stort frihedsbehov kan dog få det for trangt. Det gælder eksempelvis alaskan malamute eller sibirian husky. En lille hund er ikke nødvendigvis oplagt ”lejlighedshund”. Visse små racer har en fortid som hof/alarmhunde, og kan være ret gøende ved færden uden for lejligheden og i opgangen. Dette gælder f.eks. shih tzu, pekingeser og mops. Her er det din opgave at undersøge racens baggrund, aktivitetsbehov og typiske adfærd.

Det kan være et problem at anskaffe sig en hvalp af en stor race, hvis du bor i etagebyggeri. For at undgå skader og fejludvikling i hundens bevægeapparat, anbefaler man at bære hunden op og ned ad trapper i hundens første leveår, hvilket jo er lettere med en lille hund. Omvendt er det fint for hunden at have hus og have, men at blive lukket ud i haven kan aldrig erstatte reelle gåture, uanset om hunden er stor eller lille. Alle hunde uanset race skal motioneres tilstrækkeligt hver dag.

Bor du til leje, så orienter dig om reglerne for hundehold i bebyggelsen. Det er ærgerligt for dig selv og urimeligt over for hunden, hvis du må skille dig af med den igen, fordi hundehold er forbudt.

Vær også opmærksom på, at Justitsministeriet har vedtaget en lov om, at man ikke må eje eller avle følgende hunderacer:

A) Pitbull terrier
B) Tosa inu
C) Amerikansk staffordshire terrier
D) Fila brasileiro
E) Dogo argentino
F) Amerikansk bulldog
G) Boerboel
H) Kangal
I) Centralasiatisk ovtcharka
J) Kaukasisk ovtcharka
K) Sydrussisk ovtcharka
L) Tornjak
M) Sarplaninac

Læs evt. mere om den nye hundelov på Justitsministeriets side. Download en vejledning her.

Meningsfulde aktiviteter for hunden - hvad er det?

Behovet for fysisk aktivitet: Reel motion, at løbe frit, ture i afvekslende terræn og med afvekslende underlag og bevoksninger; f.eks. en tæt underskov, der udfordrer hundens balance og koordination.

Behovet for at bruge sine sanser: Tid til at dufte til fært fra andre hunde uden ejer rykker i linen konstant, at udforske et musehul, lede efter gemte genstande eller et gemt familiemedlem, bruge kæbemuskler på et stort ben (det styrker tænder og tandkød), orientere sig visuelt, når en anden hund passerer, eller når I møder en fremmed ting i omgivelserne.

Behovet for at møde andre hunde: Hvalpen skal møde forskellige typer hunde, for at lære at hundesprog kan se forskelligt ud, afhængig af om der hilses på en chihuahua eller en grand danois. Voksne hunde, der ikke har haft denne mulighed, kan blive usikre på hunde, hvis ydre gør dem svære at aflæse. Dette gælder f.eks. racer som pekingeseren med det flade snudeparti eller en shar pei med de mange hudfolder.

Det er vigtigt, at hvalpen møder hunde der ikke er aggressive eller for voldsomme. Spørg derfor altid ejeren, om den anden hund er venlig over for hvalpe. Husk, at det er din ret og pligt at afvise andre hundes hilsebehov - eller deres ejeres behov på deres hunds vegne – hvis du er usikker på den anden hund. Lyt ikke, når andre hundeejere mener, at ”hundene bør klare det selv”. En hvalp, der bliver tromlet ned og ikke selv kan magte situationen, risikerer at gå fra mødet med ”ar på sjælen”.

Den voksne hund derimod, har ikke nødvendigvis behov for at hilse på mange forskellige hunde, men behøver nogle faste hundevenner, der mødes regelmæssigt.

Behovet for aktiviteter med sin ejer: Det særlige DU kan tilbyde din hund i form af kropskontakt, aktiviteter hvor hunden belønnes for samarbejde med dig, behovet for beskyttelse hvis en anden hund er for pågående, behovet for variation i dagligdagen, opfyldelse af racens særlige behov.

Hvorfor skal jeg gå til træning? Hunde er lydhøre over for sociale signaler i deres omgivelser, men er ikke naturligt ”lydige”. Til træning lærer du at motivere din hund til at udføre aktiviteter sammen med dig, til at være ”lydig”; hvad enten det er det vigtige indkald, tricks, spor eller andet. Den største træningsindsats for dig ligger dog ikke i den ene time ugentligt, men i træningen af det lærte derhjemme. En træner kan hjælpe dig med specifikke mål, og at eventuelle træningsproblemer bliver taget i opløbet. Træning er en investering i en velfungerende hund resten af dens liv.

Hvalpehold er et must for enhver hvalpeejer. Hvalpen er en lille ”læringsmaskine”, og udviklingen går stærkt i hundens første leveår. På hvalpehold lærer du at håndtere hvalpetiden, og hvalpen bliver fortrolig med andre hunde og med en lang række hverdagssituationer; den socialiseres. Bonusen for dig ved at gå til hundetræning er det sociale fællesskab, der opstår hundeejere imellem. Ikke sjældent har holdtræning medført nye bekendte, nye ideer til aktiviteter med hunden, nogle at gå tur med og nogle at dele glæderne over at have hund med. © 2010 Hundetips.dk

Kilder:

Greva, Lone: Hvalpen. Gyldendal, 2006

Scholz, Martina & von Reinhardt, Clarissa: Stress in dogs. Dogwise Publishing, 2007

Swanstein, Charlotte: Välj rätt hund. ICA Bokförlag, 1998, 2003

Tak, fordi du bruger Hundetips.dk