Hjem Hunderacer Videnskab Andre emner Eksperthjørnet Om

Dobermann


dobermann

Dobermann blev fremavlet i slutningen af 1800-tallet af Louis Dobermann – en skatteopkræver, som brugte hunden som kærkommen ledsager i sit arbejde. Man mener, at hunden er en blanding af hunderacersom Rottweiler , Pinscher, Terriere og sandsynligvis greyhounds eller lignende hunde.

 

Dobermann-hunde er meget muskuløse, men alligevel elegante og hurtige i deres bevægelser og generelle fremtoning. Blikket afslører intelligens og holdningen stolthed, styrke og mod. Somlæseren sikkert er bekendt med, er vi med denne race nået til store hunderacer.

 

Den knytter sig meget til sin familie og har et højtudviklet vagtinstinkt. Dobermann er den fødte vagthund. Det sidste behøver dog ikke at betyde, at denne hund nødvendigvis er farlig for sineomgivelser. Det afhænger af ejerens opdragelse af hunden. Ejeren bør blot lægge sig på sinde, at Dobermann er vagthunde af natur, og som sådan bør man tydeligt vise evt.besøgende at ”her vogtes”.

 

Ikke overraskende kræver disse hunde masser af motion, udfordringer. Den er derfor passende til folk med en større landejendom eller lignende. Opdragelsesmæssigt skal den have en relativt fast hånd fra ejerens side. Da der er tale om ennoget speciel hunderace, findes der råd og vejledning for netop denne race.

 

I henseende til pleje er Dobermann forholdsvis ubesværlig. Med den korte pels behøver den kun børstning ca. en gang om ugen, hvor andre hunderacer skal børstes oftere end det. Men som detallerede er antydet, skal denne store hunderace motioneres – en cykeltur om dagen + gåture er anbefalelsesværdigt, ligesom mentale udfordringer – det være sig hundetræning eller lignende – er vigtigt.

 

Dobermann’er bliver op til ca. 71 cm i højden og vejer typiske op til 45 kg. De lever typisk mellem 10 og 12 år.

 

Vi takker dating-portalen HundeDates for billedet.

Billeder indsendt i juli 2013. Tak til Kristine. (Lidt billeder af et par af mine dobermann. > Den Brune er Proud Danish Flying Indian Girl, 7 mdr gammel og den > sorte er Proud Danish Dream Of Mine, 20 mdr gammel. )

Kilder:
The Royal Canin Dog Encyclopedia
Lademanns Store Hundebog

 

Transportbur til store hunde - Dobermann

Hundeartikler - Petdreams.dk annonce



© Hundetips.dk