Hjem Hunderacer Videnskab
Andre emner
Eksperthjørnet
Om
Cocker spaniel er kendt for sine venlige og trofaste egenskaber. Med sin gode størrelse og store tilpasningsevne er det ikke så mærkeligt, at racen i mangeår har været blandt de populære hunderacer. Normalt er den i bunden af top-10-listen over populære hunderacer.
I henseende til temperament har denne hunderace ikke nogen tendens til aggressivitet. Cocker spaniel-racen er nemlig blevet undersøgt meget nøje i rapporten The 2002 English Cocker Spaniel Health SurveyReport.
Rapporten undersøger ikke mindre end 3537 cocker spaniels og viser bl.a., at cocker spaniels sjældent er aggressive over for mennesker, kun 1 % i den storeundersøgelse havde problemer med aggression over for mennesker. 2 % havde aggressiv adfærd over for andre hunde. Hvad angår generthed, havde 4 % denne egenskab.
Som jagthund udmærker den sig til at apportere fuglevildt (cock=hane, (han)fugl), til lands såvel som i søer og moser. Gennem historien er den ofte blevet anvendt til jagt på skovsnepper og andrefugle.
Nogle forbinder ordet spaniel med Spanien. Men i bøger om hunde bemærkes ofte, at ordet sandsynligvis kommer af det franske s espagner = at lægge sig.
I førnævnte rapport om cocker spaniels fremgår det ligeledes, at racen relativt sjældent kommer til at lide af sygdommen hoftedysplasi. Under 2 %havde sygdommen. Diverse lidelser i ben og led er meget sjældne. Det samme gælder blodsygdomme.
8 % af hundene havde øreinfektioner.
Læs rapporten om cocker spaniels
Kilder:
The 2002 English Cocker Spaniel Health Survey Report, af Margaret R. Slater, DVM, PhD
Levetid: 12-15 år
Cocker Spaniels hvalpe: normalt 5
Kræver meget tid til pelspleje. Pelsen på en cocker spaniel kan let filtre, hvis man ikke reder den indimellem. Uanset hvor meget man reder dens pels, kan filtret pels ikke helt undgås. Den nemmeste løsning er at købe en god elektrisk hundetrimmer. Lad hunden vænne sig til lyden, før du bruger den. god hundetrimmer .
I henseende til jagten med en cocker spaniel kan man regne med at få en hund, der arbejder "under bøssen". Det betyder, at hunden ikke trækker for langt ud. Den bliver hos sin ejer som en "støvlepudser". Nogle mener, at dette korte søg har været med til at gøre cocker spaniel populær blandt jægere. Fx lyder det i bladet Jæger sådan her:
En stødende hund har et væsentligt kortere søg end en stående hund, hvilket måske har været med til at gø re den så populær, som den er i dag, hvor kun et mindretal af jægerne råder over den størrelse arealer, man optimalt bør have, for at en stående hund virkelig kommer til sin ret. (Jæger 2012)
Se flere hunderacer
Spaniels får let filtret pels, især omkring ørene.
© Hundetips.dk