Malinois hunde
Malinois hund til en agility-konkurrence.
Malinois hører til i hyrdehunde-kategorien, ligesom fx schæferen, der som bekendt ligner
malinois meget.
Der er tale om en typiske arbejdshund, som bruges til politiarbejde, opsporing og personlig beskyttelse plus en lang række andre områder.
I Royal Airforce anvendes der udelukkende Malinois hunde. Og
i det amerikanske politi ses de ofte i de såkaldte "K9-Units", politiets
hundeafdeling.
Racens udseende kan variere meget, men på billedet ser du det typiske look.
Farven er normalt fra lysebrun (dådyrfarvet) til mørkebrun. Fælles for det
fleste er den sorte pels på den yderste del af hovedet. Pelsen er ikke lige så
lang som schæferens, men ligner den ellers en del.
Hannerne bliver op til 66 cm i højden og kan veje et godt stykke over 30 kg. Hunner er
som ved andre racer lidt lavere og vejer lidt mindre.
I henseende til pelspleje er racen relativt nem.
Hvis den socialiseres rigtigt, kan den fungere fint sammen med børn. Det er i det hele
taget tale om en meget intelligent hund, som kan lære rigtig meget, hvis den trænes til
det. Som vagthund er den uden tvivl fremragende.
Kendere (fx American Belgian Malinois Club)
fremhæver dog, at denne race mest er for erfarne hundeejere, som gider bruge tid sammen med hunden.
Den kræver nemlig megen aktivitet
og en konsistent opdragelse. Desuden anbefales det, at den kun anskaffes af ejere, som har en
større eller mellemstor grund, som hunden kan boltre sig på.
Ifølge American Belgian Malinois Club er der tale om en hund med et meget højt energiniveau. Dette bør
ejere være parate til at takle. Ønsker du en hund, som kan ligge og slappe af foran pejsen det meste af dagen, blot den
har fået en 15 minutters gåtur? Så er denne race ikke noget for dig.
Forskelle på Malinois og Schæfer?
Ifølge malinois-klubben, som nævnes ovenfor, er der flere forskelle. En malinois har lettere ben og et
mere spinkelt hoved. Hvad angår træning, hævdes det, at en Malinois kan være lidt sværere at træne, selv om
den er ganske opmærksom på sin ejer.
Dens temperament kan ifølge klubben variere fra det
frimodige og venlige til det reserverede og afmålte (aloof). Temperamentet bør dog aldrig være aggressivt. For
at sikre en sund udvikling skal den socialiseres, dvs. møde andre hunde, mennesker og forskellige aktiviteter. Den
amerikanske klub siger desuden, at den kan have visse faser i det første leveår, hvor den virker svær at kontrollere eller
rastløs. Dette vil den dog normalt vokse ud af, især gennem den rigtige socialisering. - Selvom den er
meget beskyttende, vil en veltrænet og socialiseret hund kunne vurdere de fleste situationer med sindsro.
Hvem kan have en Malinois?
American Belgian Malinois Club siger, at racen er bedst til erfarne hundeejere. Desuden er den først og
fremmest for folk, som kan lide mange udendørsaktiviteter.
Det er ikke så vigtigt, hvilke aktiviteter, blot den kommer ud og får lov til at deltage i mange aktiviteter.
En tjekliste før købet af hvalp
American Belgian Malinois Club har lavet en enkel tjekliste, som kan virke som guide til købet af Malinois-hvalp.
Dette bør dog kun betragtes som vejledende, og der vises kun nogle af punkterne:
1) Er hvalpens forældre begge over 2 år gamle?
2) Undersøg, om forældrene er HD-frie (frie for hofteledsdysplasi). Dette reducerer risikoen for
hofteledsdysplasi.
3) Har du set begge forældre til hvalpen?
4) Stiller avleren dig spørgsmål angående dit køb (en seriøs avler gør!).
5) Har avleren forstand på racen? (i så fald kan han/hun fortælle dig om, hvad det er for en hunderace, du er
ved at købe.
Se hele listen
her (på engelsk).
<<< tilbage til Hunderacer
Har du en Malionis, som du kunne tænke dig at vise her på siden? Vi modtager gerne billeder og viser de bedste af dem. Send
til info@hundetips.dk - Tak, fordi du bruger Hundetips.dk