Her skriver vi om nutidig forskning, som besvarer spørgsmål om hunde ud fra en videnskabelig synsvinkel. Og hvad ligger der så helt præcist i det sidste, altså det videnskabelige? Det betyder for os, at der skal være tale om forskningsresultater fra anerkendte forskere og institutter, fx universiteter.
Når det fx påstås, at hundeejere er sundere end dem, som ikke har hunde, så må det kunne ses direkte i statistiske optegnelser eller lignende empirisk materiale, hvis påstanden skal tages alvorligt. Det er ligeledes vigtigt, at forskerne bag undersøgelserne tør at være selvkritiske. Denne selvkritik ser man faktisk ofte i forskningen på universiteterne i verden. I deres artikler diskuterer de således ofte deres resultater kritisk og sætter dem i relation til andre undersøgelse, som stiller de samme spørgsmål.
Hundeejere er sundere
- Detaljer
- Kategori: Videnskab om hunde
- Publiceret den Onsdag, 15 februar 2012 23:14
- Skrevet af Marcus
- Visninger: 14
Dr Deborah Wells fra Queen's University, Belfast, har i lang tid forsket i, hvad hunde betyder for menneskets sundhed. 
Gennem statistiske undersøgelser er det flere gange blevet påvist, at hundeejere har et bedre helbred end andre. Fx viste Wells' undersøgelser, at hundeejere statistisk set har lavere blodtryk og mindre kolesterol. Hun forklarer det blandt andet ved at henvise til det gavnlige ved daglige gåture med hunden.
Wells hævder også, at det kan virke afstressende at have hund og går videre til at beskrive det sociale aspekt:
"In some cases, the social support offered by an animal is greater than the support than another human could offer"
Her taler hun om, at gåturene også kan give anledning til mere social kontakt.
Dr Deborah Wells skriver artikler i "British Journal of Health Psychology"
Kilder:
"British Journal of Health Psychology"
http://news.bbc.co.uk/2/hi/health/6279701.stm
Myter om hunde
- Detaljer
- Kategori: Videnskab om hunde
- Publiceret den Onsdag, 15 februar 2012 22:09
- Skrevet af Marcus
- Visninger: 13
Tv-programmet Mythbusters har flere gange testet myter om hunde:
1) Man kan ikke lære en gammel hund nye tricks ("You can't teach an old dog new tricks") - FORKERT.
De to programværter Adam og Jamie kunne lære to syv år gamle alaskan malamute hunde (fra det samme hvalpekuld) nye tricks på én uge. Det er interessant at bemærke, at de to hunde ikke tidligere var blevet trænet.
2) Man kan narre en blodhund, som forsøger at opspore et menneske - FORKERT.
Konklusionen var - alt i alt - at det er meget vanskeligt at føre en blodhund på vildspor, når den forsøger at opspore en person. I programmet forsøgte flugtpersonen flere metoder. Fx at krydse en flod, ødelægge spor med pebber, løbe i zig zag-mønstre, skifte tøj m.m.
3) Man kan komme forbi en vagthund ved at distrahere den - PLAUSIBEL.
Her forsøgte de bl.a. med følgende:
- Kød: plausibel
- Aggressiv fremtoning: forkert
- Lugten af en tæve i løbetid: bekræftet
- Grants kattelignende robot: forkert
Kan hunde se farver?
- Detaljer
- Kategori: Videnskab om hunde
- Publiceret den Onsdag, 15 februar 2012 20:24
- Skrevet af Marcus
- Visninger: 45
Kan hunde se farver?
Spørger man den almindelige mand ude på vejen, får man typisk svaret ”Nej, hunde kan da ikke se farver”. Det troede man da også i mange år.
Men nyere forskning, som bl.a. er beskrevet i DCH Bladet, nr. 1, 2008, har vist, at hunde godt kan se farver. Men ikke ligeså godt som mennesker.

