Skal vi linke til dig? Kontakt her.





Vis på Facebook Share on Myspace

Ænder

Ænderne opdeles i svømmeænder og dykænder. Man kan skelne imellem dem på flere måder. En svømmeand kan lette direkte fra vandet, mens en dykand må bevæge sig lidt hen ad vandoverfladen, før den kan komme på vingerne. Dykanden har gennem evolutionen udviklet sig til at kunne søge føde under vandet, helt ned til søens eller åens bund. Det betyder, at dens knogler er en smule tungere en svømmeændernes, og den bagben er placeret længere bagude end svømmeandens. En anden forskel er andens placering i vandet. En dykand ligger lidt dybere i vandet end svømmeanden.

 


Blandt svømmeænder kender vi alle til gråanden. Den mest kendte, som vi ofte (og i øvrigt hele året rundt) kan finde i parker og ved søerne. Nogle omtaler den ligefrem som ”parkanden”. Det er vel også den, som de fleste tænker på, når man siger ”ænder”. For lang tid siden troede nogle, at de to køn var to forskellige arter; de har da også forskellig fjerdragt. Hannen har grønligt hoved og en blanding af lyse og mørke fjer, mens hunnen har brunlige, spættede farver.

 


Blandt dykænderne ser vi fx taffelanden, som holder til i søer og fjorde, hvor vandet ligger lavt.

 

Til Facebook med det...