Qwiki
- Detaljer
- Kategori: Diverse
- Publiceret den Onsdag, 15 februar 2012 21:28
- Skrevet af Marcus
- Visninger: 145
Vi kender alle sammen til Wikipedia, det store leksikon på nettet.
Men nu er der kommet et nyt leksikon, som har gjort lidt mere ud af det, eller skulle man sige meget mere.
Qwiki læser det op for dig
Qwiki er navnet. På Qwiki kan du indtaste et søgeord og herefter få oplæst interessant info om emnet, samtidig med at der vises flotte billeder i relation til emnet. Det er således en ny og mere visuel måde at formidle information på.
Og hvad har Qwiki så at gøre med hunde? Ikke andet end at Qwiki har masser af info om emnet, fx kan man indtaste navnet på en race og få masser af spændende viden leveret - helt gratis.
Hundetips.dk har testet det ved bl.a. at søge på "dogs",
"german shepherd dog", "malinois" osv. - og i alle tilfælde bliver man overvældet af de flotte billeder og den gode oplæsning, som
viser de centrale aspekter af emnet.
Siden er kun på engelsk - så man får ikke meget ud af at søge efter "transportbur til hund" eller "schæfer" - det må oversættes, og et grundlæggende kendskab til det engelske sprog er et must.
Det skal dog siges, at Qwiki ikke er - i hvert fald efter Hundetips.dk's mening - det rigtige sted, hvis man vil i dybden med det emne, som man søger info om. Det er ok, hvis man bare skal have hurtig info om konkrete emner som Mors dag eller lignende. Dette afhænger naturligvis også af, hvor kendt emnet er. De mindre kendte emner er sparsomt beskrevet, men billederne er stadig rigtig fine. Det kan jo også tænkes, at Qwiki bliver bedre med tiden - det er trods alt en relativt ny side - Wikipedia var jo heller ikke noget særligt i starten.
Gå til Qwiki her...

