Ulve kan i sjældne tilfælde leve alene, men det er mest almindeligt at se ulve i flokke,
som består af en han, en hun og deres afkom. Ulve-ungerne vil normalt blive hos forældrene,
indtil de er ca. 2 år gamle.
Ifølge Verdensnaturfonden er det formentlig ca. 100.000 ulve i verden
(kilde).
I lande som Frankrig og Italien går det lidt bedre med
bestanden end tidligere.
I Danmark eksisterede der ulve indtil 1813, hvor den sidste blev skudt.
De fleste vil sikkert betragte ulven som et meget farligt rovdyr, som kan finde på at angribe mennesker. Men som
Verdensnaturfonden skriver:
\"Sandheden er, at de fleste ulve er meget sky overfor mennesker, og at ulve normalt ikke er farlige.\" (kilde).
Men der findes dog tilfælde, hvor disse rovdyr har angrebet fåreflokke og kvæghjorde.
I mange beskrivelser af ulve hævdes det,
at deres flok er strengt hierarkisk med en alfa-han som leder og en række underdanige medlemmer.
Denne beskrivelse bygger dog primært på observationer af ulve i fangenskab,
og livet i det vilde kan således være ganske anderledes.
Det er bred enighed om, at ulve er meget territoriale dyr. I deres territorier, som typisk er på omkring 35 km2 eller mere, accepterer de ingen fremmed indtrængen fra andre ulve. Et territorium opretholdes med duftmarkeringer og hyl.
Disse store rovdyr æder det meste lige fra små pattedyr til rensdyr (bl.a. i Nordamerika). I visse naturområder kan deres jagt ligefrem være en fordel for bestanden, idet overpopulation undgås gennem ulvenes jagt.
Deres størrelse kan variere meget, lige fra 60 – 95 cm i højden, mens vægten hos en europæisk ulv typisk ligger lidt over 40 kilo. Den grå ulv er særdeles udholdende og kan vandre meget langt.
Ulvenes kommunikation foregår ved hyl, kropssprog og dufte.